
Bag om vores naturlige hudpleje brand
Share
På tværs af vores brand og gennem vores produkter fortæller vi om kærlighed til havet. Vi er en lille familie bosat ved Thorupstrand med Vesterhavet som vores baghave. Ved havet blev jeg (Linda) forelsket i min mand Kristian og sammen har vi tre børn, som har en lige så stor kærlighed til vores lokale Haw.
Kristian er adopteret fra Sri Lanka, har arbejdet lokalt som fisker og jeg ønskede at skabe et brand, som kunne føre en del af hans historie videre i Danmark. Kristians singalesiske mellemnavn er Susila og sådan faldt det naturligt, at mit lille hjertebarn skulle hedde Susila Skincare. Således fortæller Susila Skincare om kærligheden til min mand, vores børn og vores tilværelse ved havet.
Barndommens kreative og frie sind
Som barn elskede jeg at samle hybenblade, sætte dem på små flasker med vand og lege, at det var parfume. Jeg brugte også flittigt mælkebøtter mod brændenælde- og insektbid. Således har min urterejse sin spæde start i barndommen frem til tiden som nybagt forældre. Da den naturlige hudpleje branche i høj grad er uklar, var jeg nødsaget til at udvikle mine egne opskrifter på baggrund af min viden om urtekundskaben og urternes fantastiske egenskaber. Her opstod en drøm om at hjælpe andre til at opnå en afbalanceret hud og således opstod Susila Skincare.
Æ S T E T I K
Det er vigtigt for mig, at du gennem vores brand mærker vores kærlighed til havet og naturen omkring vestkysten. Derfor er vores logo inspireret at vores smukke blå planet og vores produkter indeholder urter fra vores idylliske hav samt urter der vokser langs Thorupstrand. Vores signaturingredienser er derfor blæretang, havtorn og hyben. Vores signaturprodukt kaldes HAW, hvilket stammer fra vores lokale strand som i folkemunde omtales som haw.
En sund hudplejerutine med Susila Skincare
Vi tilbyder et bredt udvalg af minimalistiske produkter. Fra ansigtsrens og multiolie til velfugtende cremer med helende egenskaber. Alle vores produkter er økologisk lavet, på biodynamiske principper og med rene og naturlige råvarer af høj kvalitet.
Vi tilbyder 100% ærlig og naturlig hudpleje der giver glød, liv, lindring og som genopbygger huden og gør den stærkere og sundere. Produkterne fugter og plejer huden så den efterledes fugtmættet og blød.Fra helende urt til kærlig krukke af creme

Unik forsendelsesmateriale
Vi passer på miljøet og har taget et bevidst valg om at anvende FSC mærket kasser til forsendelse, hvilket betyder, at der i en FSC-skov ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Derudover benytter vi dansk ålegræs under forsendelsen. Det er kassefyld af naturens egen vækst, helt bionedbrydeligt og CO2 neutralt. Efter modtagelse kan man derfor med fordel fordele ålegræsset i køkkenhaven eller på komposten.
Formulering med omtanke
Vi lader altid urter stå tilbage til vores bestøvere og udviser taknemmelighed og omsorg for naturen omkring os. Urterne er biodynamisk dyrket, hvilket betyder, at vi aldrig benytter os af gift til dyrkning og optimering i urtehaven. I praksis betyder det, at vi har en kompost der hele tiden forsyner os med ren og frisk jord til urtehaven. For at sætte gang i komposten, laver jeg et udtræk af brændenælde i vand. Det hjælper med nedbrydningen af plantematerialet. Komposten takker os ved at forsyne os med den lækreste rene jord helt uden plast og på samme tid stortrives insekterne i komposten.
Vi passer på dig og din hud.